Gymnasieelever, der afsluttede et program af Mindfulness nedsatte symptomer på depression, angst og stress op til seks måneder efter programmets afslutning. Ikke kun reducerede de dem, men de var mindre tilbøjelige til at udvikle sådanne symptomer. Undersøgelsen blev ledet af professor Filip Raes fra fakultetet for psykologi og uddannelsesvidenskab ved det katolske universitet i Leuven (Belgien). Læreren er den første til at undersøge Mindfulness i en stor prøve af unge i et miljø som f.eks. Skole.
Mindfulness er en form for meditation med fokus på udøvelse af opmærksomhed. Depression har ofte sine rødder i en spiral af negative følelser og bekymringer. Når en person først lærer at genkende disse følelser hurtigere og tanker, kan han eller hun gribe ind, før depressionen manifesterer sig.
Mens mindfulness er blevet testet og anvendt bredt hos patienter med depression, det er første gang, at denne metode er blevet undersøgt i en gruppe unge i skolebaseret miljø. Undersøgelsen blev udført på fem ungdomsskoler i Flandern, Belgien. Omkring mere end 400 studerende De mellem 13 og 20 år deltog i undersøgelsen. Eleverne blev opdelt i en testgruppe og en kontrolgruppe. Testgruppen modtog dette Mindfulness-program, og kontrolgruppen fik ingen træning. Før undersøgelsen udfyldte begge grupper et spørgeskema for at opdage og måle symptomer på depression, stress eller angst. Begge grupper udfyldte spørgeskemaet igen lige efter træning og derefter en tredje gang seks måneder senere.
Før programmets start havde både testgruppen (21%) og kontrolgruppen (24%) en lignende procentdel af elever med depressive symptomer. Efter Mindfulness-programmet var dette tal signifikant lavere i testgruppen. 15% mod 27% i kontrolgruppen. Denne forskel varede ved seks måneder efter træning: 16% af testgruppen mod 31% af kontrolgruppen.
Resultaterne antyder det opmærksom opmærksomhed Det kan føre til et fald i symptomer forbundet med depression og desuden beskytte mod yderligere udvikling af depressionsrelaterede symptomer.
Hvordan programmet blev implementeret i klasseværelset
Undervisningen i klassen var struktureret og praktiskDen indeholdt vejledende instruktioner til bevidst vejrtrækning, øvelser kropsscanningpladser til dele erfaringer Efter træning, øjeblikke af grupperefleksionkort inspirerende historier og psykoedukativ uddannelse vedr. Stress, depression y selvplejeDenne kombination, med regelmæssige sessioner og enkle strategier, giver unge mulighed for at udvikle selvregulering og vedvarende opmærksomhedsevner i en hverdagskontekst som f.eks. skolen.
- Mindful vejrtrækning: Fokuser din opmærksomhed på vejrtrækningsflowet for at stabilisere dit sind.
- Kropsgenkendelse: Læg mærke til fysiske fornemmelser for at forankre opmærksomheden i nuet.
- Reflekterende dialog: normalisere vanskeligheder og forstærke følelsesmæssig læring mellem jævnaldrende.
- Kort psykoedukation: Forståelse af, hvordan stress og grublerier forstærker ubehag og hvilke ressourcer der skal anvendes.
Studiedesign og nøgletal
Forsøget anvendte et design klynge randomiseret (klasser og skoler), med eksperimentel gruppe y kontrolgruppe Uden intervention. Mere end fire hundrede unge fra forskellige klasser i Flandern deltog. Der blev foretaget målinger. før programmet, straks efter og seks månederReduktionen i depressive, angst- og stresssymptomer var konsistent og vedvarende, hvilket tyder på sekundære forebyggelseseffekter. For læsere, der er interesserede i metoden, er den akademiske artikel tilgængelig på dens DOI: http://dx.doi.org/10.1007/s12671-013-0202-1.
Dette resultatmønster er i overensstemmelse med meta-analyse og forsøg, der har evalueret mindfulness-baserede interventioner Hos børne- og ungepopulationen: sammenlignet med sædvanlig pleje observeres forbedringer i opmærksomhed, udkastningsfunktion, angst/stress y depressive symptomer, med anbefalingen om at fortsætte med at akkumulere evidens og store stikprøver for at styrke resultaternes robusthed.
Hvad siger kliniske retningslinjer og sammenlignende evidens?
Vejledningerne og evidensresuméerne placerer Kognitiv adfærdsterapi (CBT) som en psykologisk behandling af frontlinjen for angstlidelser hos børn og ungebåde individuelt og i grupper. Mindfulness-baserede interventioner (MBI) er værdsat som supplement Det er nyttigt og kan reducere symptomer og forbedre velvære, især i uddannelsesmæssige og forebyggende sammenhænge, selvom yderligere forskning i dets specifikke effekt ved diagnose opfordres til.
- TCC: Det øger remissionsraterne og forbedrer symptomerne; kombinationen af kognitiv adfærdsterapi og farmakoterapi kan forbedre klinisk respons i udvalgte tilfælde.
- Mindfulness: nyttigt til følelsesmæssig regulering, reduktion af Stress y angstLovende evidens i skoler og som støtte til mental sundhed.
- Forsigtige anbefalinger: under specifikke betingelser, såsom social angstNogle retningslinjer anbefaler ikke mindfulness rutinemæssigt, men prioriterer fokuseret CBT.
Der er forsøg med unge i kliniske omgivelser (f.eks. mindfulness-baseret stressreduktion tilføjet til sædvanlig behandling), der har vist fald i tilstandsangst, depressive symptomer, opfattet stress og indikatorer for paranoia, hvilket styrker IBMs rolle som en interventionsenhed vedhæftet levedygtigt.
Praktiske ideer til at introducere mindfulness i klasseværelset
Talrige uddannelsesmæssige erfaringer, herunder specifikke projekter mindfulness i skolerneDe viser, at små, velstrukturerede doser skaber håndgribelige fordele for klasseværelsesklimaet og trivslen. Nogle forslag, der er nemme at implementere, er:
- Åbningsritual (5 minutter): Kort bevidst vejrtrækning for at fokusere opmærksomheden inden start.
- Følelsesmæssige tjek: holder pauser for at bemærke hvordan jeg har det og at navngive følelser uden at dømme.
- Vend høfligt tilbage: træne vende tilbage til opgaven Når distraktion opstår, uden irettesættelser.
- Kreativ egenomsorg: farvelægning, udtryksfuld skrivning eller guidet kropsscanning for at integrere introspektion.
- Respektfulde grænser: Øv dig i at sige "nej" respektfuldt for at styrke dig selv selvsikkerhed og følelsesmæssig tryghed.
Parallelt hermed udvikles undervisningsevner Mindfulness fremmer stresshåndtering for lærere, empati og modstandskraft givet klasseværelsets kompleksitet, med en potentiel indirekte effekt på gruppens præstation og klima.
Forebyggende tilgange i skoler baseret på mindfulness er også blevet afprøvet, såsom Accept- og engagementsterapi hos gymnasieelever og gruppeformater med fokus på angst i skolemiljøer, hvilket indikerer gennemførlighed, god accept og relevante effektstørrelser, hvilket baner vejen for større forsøg.
Beviser tyder på, at inkorporering korte, regelmæssige og tilpassede praksisser Mindfulness-programmer i skoler kan hjælpe med at reducere depressive symptomer, angst og stress hos unge, samtidig med at færdighederne styrkes selvbevidsthed y selvreguleringKognitiv adfærdsterapi (CBT) er fortsat den kliniske reference for angstlidelser, og mindfulness fungerer som en supplerende pædagogisk og terapeutisk allieret, der giver merværdi inden for forebyggelse og velvære.